anbefalinger

Et sorgforløb hos Marianne var som en helle og et åbent trygt rum, hvor jeg kunne sætte ord på følelser, der ikke var helt lette at dechifrere. Jeg fik opgaver fra gang til gang, og det har været godt for mig, at der var struktur på ”arbejdet”. I terapien har vi også arbejdet med grounding og vejrtrækning, da både min krop og mit sind har været meget belastet i forbindelse med min fars langvarige sygdomsforløb og død. Det har helt klart øget mit fokus på kroppen, og de smertelige følelser den rummer.

Anna.

 

Jeg kan varmt anbefale Marianne, som har været min sorgterapeut efter nogle svære dødsfald i familien. Jeg har følt mig grebet, set, forstået og klædt på med brugbare redskaber og hjemme- opgaver under hele forløbet. Sorgens kompleksiteter og forvirring har Marianne et stort overblik over og en vidunderlig og menneskelig tilgang til. Jeg har følt mig tryg under den kyndige analyse, vejledning samt vedholdenhed i hendes tro på, at jeg ville komme ud i lyset på den anden side. Jeg har oplevet store gennembrud i kontakten med mine følelser og forståelse af mig selv samt af nogle dybere relationelle dynamikker, som sorgen har forårsaget. Marianne er et healende lys; en jordnær, vis og professionel terapeut. Et helt igennem rart menneske at følges med på denne rejse. Af hjertet tak.

Deanne