IrwinYalom er født i Washington, D.C., 13.06.1931. Han har udviklet den eksistentielle psykoterapi og har skrevet flere bøger, bl.a. “Eksistenttiel psykoterapi” (1998). Han tager udgangspunkt i 4 grundvilkår i sorgen. Dvs. vilkår, som alle mennesker er eller kan blive konfrontere med i løbet af livet:
A) vi ved alle, at vi engang skal dø. Vi lever nu, men en dag skal vi ophøre med at eksistere i denne verden. For de fleste skal der dog e voldsom ydre begivenhed til, før denne viden bliver virkelig på det følelsesmæssige plan. Til daglig lever vi, som om vi er usårlige. Vi ville ikke kunne fungere, hvis vi hele tiden skulle være opmærksomme på, at døden kan nå os når som helst.
At miste én af ine kære eller sit helbred, er som at miste en del af sig selv. Det kan være skræmmende at “gulvtæppet bliver revet væk under én”. De fleste spør’ hvorfor mig? hvorfor skulle et ske for mig? Når man arbejder med at finde svar på spørgsmålene, konfronteres man med sin egen dødelighed. At mit og andres liv her i denne virkelighed, har et slutpunkt.
B) vi ved også at vi fødes alene, og at vi skal dø alene, selvom der sidder én ved siden af. Uanset hvor tætte relationer vi har til andre, så er vi på et eksistentielt plan isolerede. Det er smertefuldt faktum, som de fleste af os forsøger at undgå så længe som muligt. Det er skræmmende at konfronere sig med denne ensomhed.
C) Yalom’s tredje nøgleord er meningsløsheden. Livet opleves absurd, og den sørgende rams af en grundlæggende mis-tillid til livet og meningen med det. hvem er jeg uden min….? hvad skal jeg stille op med mit liv nu? hvordan kommer jeg ud på den anden side som et helt menneske? hvad skal jeg leve for nu? Enhver må finde sit eget svar på selvtabet, og det tager tid. Det er ikke gjort over-night. Vejen går gennem følelser af tomhed og meningsløshed.
D) Frihed er det sidste grundvilkår. Yalom tænker her på den omstændighed, at vi mennesker i sidste ende er ansvarlige for vores eget liv. Tilværelsens 4 grundvilkår ryster sjælen, men at møde disse realiteter, mener Yalom til syvende og sidst er en lægende proces – med mindre sorgen ikke forløses (undgået sorg). Friheden og den eksistentielle isolation hænger i høj grad sammen. Den sørgende opdager gennem sit møde med døden, at hun i sidste ende er ansvarlig for sit eget liv. Og… ansvarlighed er den anden side af frihed. Det er ensomt at være mor for sig selv, far for sig selv. Det er ofte noget vi lærer skridt for skridt gennem hele livet.
Hos mange ramt af sorg, blliver alle 4 eksistentielle tem.aer aktiveret på én gang. At deltage i et sorggruppeforløb eller i et individuelt forløb, fixer ikke svarene, men den sørgende kan få fornemmelsen af ikke at være alene på en øde ø